RSS
 

Klassefesten 2015 JUBILÆUM

25 sep

Referent: Ingerlise+

Vi mødtes alle i Østervangsskolens gård d. 25. sept. kl. 13.00.
Vores klasselærer, fru Møhlenberg, nu Møller, deltog selvfølgelig. Poul Hougård var med for første gang.
Dejligt at se de 2 nye ansigter. Desværre var der afbud fra Hanne og Ruth pga. sygdom.
Der var frikvarter og mange af eleverne var meget interesseret i hvem vi var, og hvorfor vi var der. De kom hen og snakkede og var meget benovet over at deres skole var ”så gammel”.
Dinnnnnng lød klokken.
Frikvarteret var forbi, og vi skulle mødes med skolens nye skoleleder, Peter Nellemann. På gangen til mødelokalet gik vi forbi alle klassebillederne. Vores billede var det der strålede mest, syntes jeg. Måske var det poleret ekstra i dagens anledning. Peter Nellemann bød velkommen med et glas hvidvin, hvorefter han fortalte om hvordan skolen var nu. Han var startet som leder af skolen 1. august i år, som led i den nye skolestruktur i Randers Kommune. Nu underviste man efter læringprincipper i stedet for alm. undervisning. Er ikke helt sikker på, at jeg kan fortælle om forskellen. Skolen er nu uden overbygning, og for elever fra 0 til 6. klasse. Den rummede i dag 500 børn og 90 personaler.

image2

Poul – Bente Møller – Kurt Helge- Peter Nellemann

image1

Jakob – Nancy – Ingerlise – Britt – Britta – Lene

ØV (1 of 1)-4

Bent – Steen – Sv. Aage

ØV (1 of 1)-5

Knud – Leif – Ellen Margrethe

Senere var vi var inde og besigtige “festsalen”, som lignede sig selv, bortset fra at man havde tildækket alle vinduerne.ØV (1 of 1)-7
Fornuftigt nok, når jeg tænker på alle de fodbold- og håndboldkampe der blev spillet her.

 

Herfra gik op for at se vores klasseværelse. Der var diskussion om det nu også var vores, for der var bygget til og døren var blevet flyttet. Klasselokalet virkede også meget mindre. Monstro det var fordi vi selv var blevet en del større?

image4

 

Eleverne som skulle være i lokalet gloede noget på os og sagde ”hvad laver alle de gamle mennesker her?”.
På gangen var der opstillet skabe, hvor hver elev havde sit eget med kodelås på.
Nancy fik lov til at tage et foto af skabsindretningen.
Her var der stikkontakt så eleverne kunne oplade deres iPhones i skoletiden!!! Fagre nye verden!!

 

 

 

Inden vi tog afsked med Østervangsskolen tog Peter Nellemann et klassebillede på gangen.
Kurt Helge havde adviseret Amtsavisen, som desværre ikke mødte op. Vi var nok ikke lige Breaking News 🙂

ØV (1 of 1)

Bagerst tv: Kurt Helge – Bente – Britt – Ingerlise – Jakob – Ellen Margrethe – Sv. Aage – Steen Forrest tv: Bent – Britta – Lene – Nancy – Leif – Poul – Knud

 

Vi kørte i fælles flok til Kurt Helges fælleshus i Hornbæk. ØV (1 of 1)-12

Der var dækket op til det store kaffebord med kagemand og forårslagkage. Sidstnævnte havde Britta selv
kreeret. Lækker, så selv A O Hansen ville blive misundelig.

Kurt Helge bød velkommen, og traditionen tro mindedes vi de kammerater som ikke er sammen med os mere.

 

 

Ved 16 tiden startede det ”kulturelle indslag”. Lars Boelsskifte, kendt for bl.a. at lave byrundture i Randers startede med at fortælle om Niels Ebbesøn, og hvordan han vog den kullede greve. Derefter fortalte han om sin egen barndom i Dronningensgade 11, eller ca. deromkring, for til sidst at fortælle om Påskesønnernes gård.
Interessant foredrag, med gode spørgsmål.

IMG_3866  ØV (1 of 1)-14  ØV (1 of 1)-13

Efter en kort pause dukkede overlærer Berg, alias Poul Jeberg op. Han havde sin sorte bog med, og vi fik alle et stort eller lille hip som fremkaldte megen latter.
Grundet den nye skolereform medbragte han en gammel transistorradio, hvorpå han spillede musik til en gang let gymnastik ala Kaptajn Jespersen. Han sang også en sang som vi skulle synge med på omkvædet.
Ikke et øje var tørt …

ØV (1 of 1)-16 ØV (1 of 1)-18 image2

Så kom kom maden.
Forret: fiskeanretning med flutes og hvidvin. Lækkert..

i pausen inden hovedretten blev Ellen Margrethe’s iPhone opdateret. Ærgerligt at man så ikke lige kan huske sit password.
Ellen Margrethe er glad i dag, – for nu virker den igen.

Hovedret: oksesteg og mørbrad med kartofler og salat og kyllingesalat med rødvin til. Smagte dejligt..
Dessert: islagkage. Skønt..

Snakken gik lystigt, hele tiden, som den plejer. Dejligt at vi kan så godt med hinanden efter så mange år.

Tak til Kurt Helge og Britta for arbejdet med arrangementet

Næste møde bliver 7. oktober 2016, med Lene og Ingerlise som arrangør.

 

 

Leave a Reply