RSS
 

Mindeord om Paul Mygind Laursen

09 sep

Efterskrift af Ellen Sommer Møller:

Når man nævner Pauls navn, popper der straks billeder frem at den store glade dreng, der mosler og spurter af sted i frikvartererne i skolegården på Østervangsskolen.

Vi husker vel alle, da klassen kollektivt informeres om Pauls blødersygdom og at vi skulle passe på ham i den specielle sammenhæng.

Det drengede og knejtede forlod ham aldrig helt.
Når han mødte op i jakkesæt og slips, var drengen med sin humor og joke altid med på sidelinjen.

Ligeledes når man siger realen65, popper Pauls markante profil helt naturligt op. Naturligt og genkendeligt.

Han var Mr. Real65 med sine holdninger og sit tydelige nærvær.

Man er ikke i tvivl om, at ved hans bortgang mistede vi alle det stykke levende dna, der stod Paul på. Minderne har vi – men de stoppede der i august 2012.
Paul var et helt menneske. Midt i latteren mærkede man også at alvoren var til stede. Dybderne havde han med. Som Leif siger, ”han var god til at skrive stil – de blev ofte læst op for klassen”.

Jeg havde en oplevelse med Paul i 1975.
En lørdag – det er højsommer – masser af mennesker på strøgtur – Paul står på hjørnet ved butik Hvidberg – ”parkeret” mens hustruen er et ærinde overfor. Midt i sin venteposition får han øje på mig og gensynsglæden er tydelig. ”Jeg er lige blevet skilt, siger jeg” – ”jamen det kan man da slet ikke se”, svarer Paul. I næste nu svæver jeg over asfalt og fortov i et løft, jeg aldrig glemmer.
Nysgerrige blikke følger en flyvende kone en lørdag i byen. Just have a look – we don’t care, må svaret blive. En symbolsk handling, der ikke behøver mange ord. Kig op – løft dig selv op og ud over forhindringerne.

Jeg genkendte meget af det præsten refererede til hos Paul. Det gen, den vuggegave ,han havde med sig, så han evnede at komme ovenpå igen.

Paul skrev til mig for to år siden, at han nød samværet med klassen, fordi ingen stillede krav, forventede, ville ondt – kort sagt var det for ham en afslappende niche i en hektisk verden.
Han er i en anden verden nu. Vi håber alle, at hans smil og glæde vil blive værdsat der også.

ÆRET VÆRE PAULS MINDE

 
No Comments

Posted in Minder

 

Leave a Reply