RSS
 

Mindeord om Bent Mogensen

05 okt

efterskrift af Ellen Sommer Møller.

I juli 1991 køber Poul og jeg sommerhus ved Lystrup Strand.
Jeg ser ofte Bents far gå ture langs stranden og vi finder ud af, at fam. Mogensens hus ligger få meter på tværs ovenfor vores baghave, som er en høj skrænt.

En sommereftermiddag ser vi Bent, hans kone, datter og gæster på stranden.

Til jubilæet spørger jeg, om hans far og mor altid har haft huset i Lystrup, hvortil han svarer, at huset er hans. Vi bliver enige om at vores “sommerveje” må have krydset hinanden.

Til en generalforsamling i strandens grundejerforening bliver Poul valgt til kasserer.
Der kommer en fyldig arkivkasse med hjem, og de seneste postgange bliver studeret en alm. hverdagsaften foran TV. ” Han har godtnok styr på tingene – din klassekammerat”.
Hvad/hvem mener du, spørger jeg. “Bent Mogensen – et proff. brev til den tidligere kasserer om at han har solgt huset – med alle data på hvem, der fremover skal have tilsendt giro.

Ja, det vi bedst kender er opringninger fra folk, der brokker sig over at få tilsendt giro, selvom det er dem selv, der har glemt at meddele ejerskifte. Og så er det mig, der må løbe efter papir og blyant og have ulejligheden.

Fra barndommen husker jeg, at vi børn aldrig forventede vilde forslag til leg fra Bent. Betjentens søn skulle være OK også i gård- og gadeleg, hvilket må siges, at han også var . En god kammerat.

Et bilag/dokument i en arkivkasse, der sagde mig mere end den slags papirer normalt gør.
Et venligt, høfligt brev, som vil vandre videre i foreningens historie fra en mand, som vi kendte.

Æret være Bent Mogensens minde.

 
No Comments

Posted in Minder

 

Leave a Reply