RSS
 

Archive for the ‘Minder’ Category

Afsked med Ruth

12 okt

Den 26. september fik vi den triste besked, at vores klassekammerat Ruth var afgået ved døden på Randers Centralsygehus.
Ruth forlod skolen allerede i 2. real, for at uddanne sig til Trykker i Clausens Bogtrykkeri. Her  udmærkede hun sig ved, at blive den første kvindelige bogtrykker i Danmark.
Den 4. okt. blev Ruth bisat fra Sygehusets kapel, på Dronningborg Boulevard. Kapellet var fyldt til bristepunktet. Familie og venner var mødt op for at tage afsked med Ruth.

Som sædvanligt deltog klassen med en dekoration og bånd med:”En sidste hilsen – Realklassen 1965″

Ruth’s to døtre Mette og Merete havde lavet en fotokollage med en samling af minder fra deres opvækst. Rigtig skønne billeder af Ruth.
De to piger holdt en rørende tale til deres afdøde mor.


Ved mindesamværet på Skovbakken takkede begge pigerne os for vores deltagelse og de flotte blomster. De bad os hilse klassen mange gange.
R I P  Ruth

klassefesten 2017

 
No Comments

Posted in Minder

 

Mindeord om Torben Sylvest Hansen

06 nov

Den 11. juni 2015 fik vi en e-mail fra Knud:

Torben var efter længere tids kræftsygdom afgået ved døden på Vigerslevhus i Valby.

Begravelsen fandt sted i Højnæskirken i Rødovre d. 20. juni, og Knud deltog med blomster og en sidste hilsen fra klassen.

 

Efterskrift af Leif & Knud:

Torben kom til Østervangsskolen allerede i 2. klasse. Han kom fra Fabersvejens Skole, hvorfra han ofte omtalte frk. Stouby, som var hans håndgerningslærerinde.

I klassen – helt op til og med 3. real, var Torben en stille og rolig kammerat. Han var empatisk og altid lyttende til sine kammerater. Af og til bidrog han på sin underfundige måde med et lunt svar. Torben var altid velforberedt til timerne, og var ikke en ”balladefyr”. Han kunne sidde og fundere, for pludselig at fyre en lun vits af. Når Torben havde åbnet sin madkasse, var han mægtig sart overfor uhøvisk tale. Har flere gange oplevet Torben smække låget på madkassen, når snakken blev for ”slem”.

Torben var detaljens mester. Hans tegninger og penselstrøg i formningstimerne var fuldendte, og i tiden efter 65 brugte Torben sine kunstneriske evner til at tegne og male, bl.a. har vi i klassen stiftet bekendtskab med hans arbejder fra Randers og opland.

Torbens kæreste eje – hustruen Lisbeth – som han mødte i en relativ sen alder, døde for en halv snes år siden. Savnet var stort for Torben, og han fandt trøst i bl.a. maleriet og sin gang i kirken.

Siden klassens 40 års jubilæum har Torben trods den lange rejse fra København til Randers  deltaget i næsten samtlige klassekomsammener.

Torben vil blive savnet.

Æret være hans minde.

 
No Comments

Posted in Minder

 

Mindeord om Paul Mygind Laursen

09 sep

Efterskrift af Ellen Sommer Møller:

Når man nævner Pauls navn, popper der straks billeder frem at den store glade dreng, der mosler og spurter af sted i frikvartererne i skolegården på Østervangsskolen.

Vi husker vel alle, da klassen kollektivt informeres om Pauls blødersygdom og at vi skulle passe på ham i den specielle sammenhæng.

Det drengede og knejtede forlod ham aldrig helt.
Når han mødte op i jakkesæt og slips, var drengen med sin humor og joke altid med på sidelinjen.

Ligeledes når man siger realen65, popper Pauls markante profil helt naturligt op. Naturligt og genkendeligt.

Han var Mr. Real65 med sine holdninger og sit tydelige nærvær.

Man er ikke i tvivl om, at ved hans bortgang mistede vi alle det stykke levende dna, der stod Paul på. Minderne har vi – men de stoppede der i august 2012.
Paul var et helt menneske. Midt i latteren mærkede man også at alvoren var til stede. Dybderne havde han med. Som Leif siger, ”han var god til at skrive stil – de blev ofte læst op for klassen”.

Jeg havde en oplevelse med Paul i 1975.
En lørdag – det er højsommer – masser af mennesker på strøgtur – Paul står på hjørnet ved butik Hvidberg – ”parkeret” mens hustruen er et ærinde overfor. Midt i sin venteposition får han øje på mig og gensynsglæden er tydelig. ”Jeg er lige blevet skilt, siger jeg” – ”jamen det kan man da slet ikke se”, svarer Paul. I næste nu svæver jeg over asfalt og fortov i et løft, jeg aldrig glemmer.
Nysgerrige blikke følger en flyvende kone en lørdag i byen. Just have a look – we don’t care, må svaret blive. En symbolsk handling, der ikke behøver mange ord. Kig op – løft dig selv op og ud over forhindringerne.

Jeg genkendte meget af det præsten refererede til hos Paul. Det gen, den vuggegave ,han havde med sig, så han evnede at komme ovenpå igen.

Paul skrev til mig for to år siden, at han nød samværet med klassen, fordi ingen stillede krav, forventede, ville ondt – kort sagt var det for ham en afslappende niche i en hektisk verden.
Han er i en anden verden nu. Vi håber alle, at hans smil og glæde vil blive værdsat der også.

ÆRET VÆRE PAULS MINDE

 
No Comments

Posted in Minder

 

50 års jubilæumsskrift, Østervangsskolen

14 jan

Det er lykkes at fremskaffe ovennævnte til fri download/læsning. Go’ fornøjelse

jubi 50

 
No Comments

Posted in Minder

 

Mindeord om Bent Mogensen

05 okt

efterskrift af Ellen Sommer Møller.

I juli 1991 køber Poul og jeg sommerhus ved Lystrup Strand.
Jeg ser ofte Bents far gå ture langs stranden og vi finder ud af, at fam. Mogensens hus ligger få meter på tværs ovenfor vores baghave, som er en høj skrænt.

En sommereftermiddag ser vi Bent, hans kone, datter og gæster på stranden.

Til jubilæet spørger jeg, om hans far og mor altid har haft huset i Lystrup, hvortil han svarer, at huset er hans. Vi bliver enige om at vores “sommerveje” må have krydset hinanden.

Til en generalforsamling i strandens grundejerforening bliver Poul valgt til kasserer.
Der kommer en fyldig arkivkasse med hjem, og de seneste postgange bliver studeret en alm. hverdagsaften foran TV. ” Han har godtnok styr på tingene – din klassekammerat”.
Hvad/hvem mener du, spørger jeg. “Bent Mogensen – et proff. brev til den tidligere kasserer om at han har solgt huset – med alle data på hvem, der fremover skal have tilsendt giro.

Ja, det vi bedst kender er opringninger fra folk, der brokker sig over at få tilsendt giro, selvom det er dem selv, der har glemt at meddele ejerskifte. Og så er det mig, der må løbe efter papir og blyant og have ulejligheden.

Fra barndommen husker jeg, at vi børn aldrig forventede vilde forslag til leg fra Bent. Betjentens søn skulle være OK også i gård- og gadeleg, hvilket må siges, at han også var . En god kammerat.

Et bilag/dokument i en arkivkasse, der sagde mig mere end den slags papirer normalt gør.
Et venligt, høfligt brev, som vil vandre videre i foreningens historie fra en mand, som vi kendte.

Æret være Bent Mogensens minde.

 
No Comments

Posted in Minder

 

Kirsten og Grethe på besøg

05 okt

Kirsten og Grethe til aftenkaffe hos mig og min familie i Niels Brocksgade.

Anledningen er, at jeg har malet to oliemalerier af deres yndlingsblomster.
Billederne skal hænges op på hver deres værelse. Som jeg husker det ønskede Kirsten gule solsikker og Grethe blå forglemmigej.
De kom med en stor æske chokolade som tak. Vi lavede en fotoaften ud af det.
Dias fra Brittas og min 3-ugers Lions Club-rejse til en international pigelejr i Karlskrona.
Det “langbenede” tobaksbord i venstre side blev brugt til at få fremviseren op i højde med lærredet. Samme aften tog jeg dette meget livsbekræftende foto og ser dem fuldstændig som jeg husker dem begge fra de tre skoleår.
Det er helt sikkert i december måned.  Nederste del af adventskransen når lige at komme med. Det er snart jul i Randers.

Forfatter: Ellen

 
No Comments

Posted in Minder

 

Klassen hos fru Johansen

05 okt


Klassefoto fra fru Johansens have.

Årstallet er jeg usikker på. Men vi er på besøg hos lærer fru Johansen. Vi var inviteret til kaffe og rundstykker og her altså fotografering i haven.
Der var åbenbart mangel på siddepladser, men det fandt vi jo fint ud af alligevel. En god og glad dag ser det ud til at have været.
Men hvad var anledningen? Årets historieundervisning nærmede sig sin afslutning???

Forfatter: Ellen

 
2 Comments

Posted in Minder

 

Bornholmerturen

20 jul

Sted:
Christiansø, Kongens fæstningsværk. Tid: september ’62. Personer: En flok “lømler” fra Østervangsskolens 1. Real b

Jeg husker ligeså tydeligt, at vi – en flok af klassens drenge – legede på murene på Christiansø´s fæstninger.
Vi smed sten efter vandpytterne og var rigtig godt i gang med vores “leg”, da vi fra havnen hørte nogle råbe: “Kongens – Axel … Kongens”.
Vi undrede os lidt, men spekulerede ikke mere over dette, førend en stor fisker i blå kedeldragt kom farende, og langede en lussing ud efter den første af drengene. Det var vist Jacob det gik ud over.
Det var med at tage benene på nakken for at komme væk fra denne mandsperson, Axel tror jeg de kaldte ham 🙂
Vi var ikke helt sikre på hvad vi havde gjort af ulovligheder. Men da vi løb over broen til Frederiksø så vi nedenstående advarselsskilt …
Jeg kan huske at vi drenge gemte os resten af dagen, og for at gøre os mindre genkendelige, byttede vi sågar tøj.

Sammen med min familie besøgte vi Christiansø i sommeren 2010. Turen var guidet af Søren Sildehoved fra Rønne. Han fortalte levende om øsamfundet her midt i Østersøen.

Jeg berettede ham min historie, og han kendte godt til fisker Axel. En af øens få, men robuste indbyggere. Axel som forlængst er gået bort, var efter sigende “en retskaffen mand, som kunne slå en prober næve”.

Et besøg værd…

Skilt

admin

 
2 Comments

Posted in Minder